Investering på hjernen

Podcast om investering og det der sker i hovedet når vi investerer

Investering på hjernen

EP 61: Teknisk analyse og strategi med Gert Hansen

Hvordan kan man bruge teknisk analyse som aktieinvestor? Det taler jeg med Gert Hansen om i denne episode, for han bruger værktøjet i sit daglige arbejde med sin strategi. Eller arbejder han kun en gang om ugen – hør hvorfor det er en mulighed i afsnittet.

Udover at være investor er Gert Hansen administrator i Facebook-gruppen Aktiesnak for almindelige mennesker! med mere end 21.000 medlemmer. Her besvarer han spørgsmål fra deltagerne og bidrager med teknisk analyse på – især – danske aktier. Gert Hansen er ikke bange for at komme med sin ærlige mening og kalder gerne bankøkonomer for cocktail bankers.

– Man siger i investeringsverdenen, at de fleste starter som daytraders, men ender som langsigtede investorer, fortæller Gert Hansen.

Det er en rejse han også selv har været på. Med en baggrund som valutaspotdealer, har Gert Hansen de seneste 13-14 år investeret for egne midler i aktiemarkedet. Efter en start som daytrader, for det var jo det han var som spotdealer, har han i dag en mellemlang tidshorisont, når han investerer i de aktier, han finder attraktive via teknisk analyse.

Det er især støtte- og modstandszoner samt glidende gennemsnit, der danner grundlag for Gert Hansens analyser af markederne. Med dem forsøger han at definere den overordnede trend, der så bestemmer om han investerer eller ej. Han opstiller ikke kursmål, men bruger hellere tiden på at styre risikoen meget stramt.

Desuden taler vi om historier fra vore karrierer, psykopater i bankerne og hvordan Gert Hansen har fået så mange følgere i sin gruppe. Du kan høre det hele lige her:

Nyttige links:

Du finder Aktiesnak for almindelige mennesker! her: https://www.facebook.com/groups/516463456728971

Gert Hansen omtaler Tradingview som et værktøj han bruger i analysen: http://www.tradingview.com/

Dette afsnit er redigeret af Marius Vanting Balle.

Find den hvor du normalt hører podcast

Investering på hjernen er ude på de fleste platforme. Du finder den bl a her:

Apple PodcastsSpotifyPodimoFountain.fmPodcast AddictCastBoxGoodpodsPocketCasts

Eller lige her: