Investering på hjernen

Podcast om investering og det der sker i hovedet når vi investerer

Investering på hjernen

EP 37: Gerald Ashley om usikkerheder i investering

Vi kan ikke lide usikkerheder. Hverken når vi investerer eller i mange andre aspekter i livet. Vi søger ofte at få en mindre grad af usikkerhed, men ofte ender vi med en falsk tryghed.

Det er emnet for dette afsnit med Gerald Ashley. Gerald er forfatter, rådgiver og public speaker omkring beslutningstagning og usikkerhed. Før det har han arbejdet i mere end 35 år i den finansielle sektor.

Filosoffer vil måske argumentere at man ikke kan opnå 100 % sikkerhed. Det tætteste er nok omkring planeters bevægelse og at solen står op og går ned. Men selv det kan svigte.

Men vi vil gerne have mindre usikkerhed, så derfor er der stor interesse på værktøjer, der kan fjerne tvivl. For eksempel er forecast om året der kommer særdeles populære på de finansielle markeder i starten af året (det kan du høre lidt mere om her: https://hulemandens.dk/saadan-bliver-2023-med-jens-balle/).

Usikkerhed og risiko

I optakten til subprimekrisen – som i Danmark primært kendes som finanskrisen – var den finansielle produktudvikling i højsædet. Aktørerne kunne bygge lige præcis den risikoprofil som investorerne kunne ønske. Boliglån blev delt op i flere trancher, med hver deres risikoprofil og med forskellige pengestrømsprofiler. Men desværre holdt teorien ikke vand.

Investorer vil gerne tage risiko, og det forudsætter at en række forventninger opfyldes. Ellers ender investoren med en større usikkerhed – det skete også for køberne af subprime-lån. Investorer – som også kunne findes iblandt mindre danske pengeinstitutter – vågnede op til helt andre realiteter.

Det er sket før – for eksempel i starten af 19990erne, hvor valutasamarbejder viste sig ikke at kunne holde, og milliarder gik tabt for valutainvestorer.

Fra tid til anden opfindes nye modeller, der kan bruges til at hjælpe os til mindre usikkerhed. Men mange af disse viser sig senere ikke at være så gode. Et godt eksempel er Black-Scholes model, som man troede kunne prissætte optioner – faktisk så meget at Scholes fik Nobel-prisen i økonomi for arbejdet med modellen. Men i dag ved vi at den ikke har så stor værdi.

– Mishandler man data nok kan man få dem til at vise, hvad man vil, siger Gerald Ashley.

Hør det her:

Gerald Ashley anbefaler disse bøger:

Desuden har han selv skrevet disse bøger:

Du kan høre lidt om Two Speed World her:

Find den hvor du normalt hører podcast

Investering på hjernen er ude på de fleste platforme. Du finder den bl a her:

Apple PodcastsSpotifyPodimoFountain.fmPodcast AddictCastBoxGoodpodsPocketCasts

Eller lige her: