Investering på hjernen

Podcast om investering og det der sker i hovedet når vi investerer

Investering på hjernen

EP 49: Investering i ejendom med Esben og Nicolaj

Ejendomme har givet gode afkast de sidste mange år. Der kan tjenes store penge på ejendomme – men der kan også tabes store penge. Bl a fordi der er tale om gearing, hvor man investerer større beløb end man har.

Dagens gæster er ejendomsinvestorer Nicolaj Ærøbo Ebbesen og Esben Padkjær, der for lidt over ti år siden købte deres første ejerlejlighed sammen. Et møde på en bar blev startskuddet til en ny karriere. Startindskuddet var 250 tkr i et selskab, og så var den første ejendomsinvestering på bøgerne.

Strategien er primært langsigtet, men i starten var der også behov for at indløse gevinsterne, så nye investeringer kunne starte. Derfor satte de lejlighederne til salg, hvis en lejer opsagde lejligheden. Kunne den sælges, var der flere penge at investere. Kunne den ikke sælges, fandt de en lejer.

Mange kalder ejendomsinvestering for en passiv investering. Men det er ejendomsinvestering sjældent, påpeger Esben og Nicolaj. Man kan måske få administratorer på, til at tage noget af bøvlet, men så bliver afkastet også mindre.

– Man skal virkelig kunne lide at arbejde med mennesker, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen.

Så er lejerne sure på hinanden eller naboerne, så gør de ikke rent eller ordner haven, så er naboerne sure på naboerne.

Esben og Nicolaj giver disse fire råd til dig, der vil i gang med at investere:

  1. Pas på for små ejendomme (kan blive dyrt at renovere, hvis man selv hænger på det)
  2. Find til en god pris, hvor du kan lave et projekt og skabe en mer-værdi
  3. Hav fokus på likviditet – lån kun det du kan i realkreditten
  4. Lokalkendskab

Desuden får du også tips til at fastsætte huslejen, ideer til at komme i gang og nyttige værktøjer du kan finde online.

Du kan høre episoden her:

Nyttige links:

Episodens links er:

Find den hvor du normalt hører podcast

Investering på hjernen er ude på de fleste platforme. Du finder den bl a her:

Apple PodcastsSpotifyPodimoFountain.fmPodcast AddictCastBoxGoodpodsPocketCasts

Eller lige her: